Jam Bands

Kim Larsen Jam - Peter Philipsen
I en tid hvor det vrimler med bands der kopierer Kim Larsen med Gasolin, Bellami eller Kjukken, skulle man ikke tro, at der var plads til flere af slagsen, MEN – én mand fra Hvidovre ændrer med et trylleslag alle fordomme om ”kopisangere”. Der er andre som i tidens løb er blevet udråbt som ultimative Kim Larsen-kloner, men Peter Philipsen løfter niveauet, fra første strofe, til uanede højder. Om det er den flabede crisp, den intime hvisken, eller de primale brøl, er der ikke noget at tage fejl af. Originalen og kopien har tydeligvis genetisk og anatomisk identiske stemmebånd.
Som performer er Peter Philipsen en superenergisk ildflue der, med højt humør, altid får skabt en overvældende publikumssucces, når han spiller som solist og koncerter med sit professionelle orkester ”Kim Larsen Jam”. Med sig i bandet har han bl.a. den tidligere klaverbokser fra det originale ”Bellami” Mikkel ”Ørva” Håkonsson som musikalsk velfærdsbetjent, hvilket sikrer at alle toner og rytmer er korrekt og loyalt placeret.
Hvis du synes at kopibands er kønsløse, åndsfattige og enøjede, så vent til du hører ”Kim Larsen Jam”. Peter Philipsen spiller virkeligheden et puds. Der er ingen illusioner, ingen tricks – kun vaskeægte magi – det er ikke kun ”lige ved og næsten” – det er som at være der selv.
Otte gange har orkesteret fyldt Amager bio til bristepunktet med et gigantisk show, der med lys og lyd fortæller historien om en kulturel folkearv – soundtracket til mange menneskers barndom, ungdom og voksenliv. Peter er født og opvokset i Dragør d. 4 – 9 – 1962.. Flyttede til Hvidovre med hans forældre i 1978. Flyttede tilbage til Amager i 1982 & tilbage til Hvidovre i 2005. Peter har siden sine barndoms år, haft et utroligt godt øre for musik. Men i tredje klasse stoppede Peter med at spille, da læren bad Peter om at spille efter noder, hvilket i den grad var svært at lære for ham, hvortil han sagde til læren, ” Jammen er det ikke bare denne melodi jeg skal spille” Hvortil stilheden kom i klassen, og man blev sendt uden for døren og erklæret uegnet til musik.. Hmmm.. Jeg havde blot det der hedder gehør, men i den gamle skole skulle man kunne noder for at kunne spille rigtigt. Han genoptog musikken i 8 klasse, og var med i skole orkesteret som guitarist. Peter har ikke den store musikalske baggrund i orkester sammenhæng. Det kom meget sent, for ca. 11 år siden. Det var nu ikke som guitarist, men som bassist & trommeslager, kor sanger & sanger. Han ville nu gerne være guitarist og tog derfor ud og spillede solo, på værtshuse og markedspladser. Det gav selvfølgelig en del erfaring, at spille for henholdsvis 20 til 3000 gæster.
Jeg blev mere og mere vellidt, de steder jeg kom og optrådte. Så ambitions nivuet var højt. Et orkester måtte findes, men det var svært, da de fleste selv ville synge, og nogen helst ville have en kvindelig figur, med god bagdel og visse ”fortrin” Ja nemt var det ikke. Så i maj 2003, kom der nogle og spurgte om jeg ikke kunne spille på et værtshus på Amager, men det skulle være en Gasolin aften. Jeg havde intet begreb om Kim Larsen`s musik, da jeg max kunne 2 numre med ham. Jeg havde knap 10 dage til at fylde 4 timer ud med Kim Larsen. Så mig ud og finde plader med Kim & Gasserne. Der blev lyttet akkorder og tekster af til den store guld medalje. Til alt held fik jeg en god opbakning af
Jan Nielsen (stjerne for en aften) som kunne en del sange med Kim. Så ingen øver kun direkte på, og 4 timer blev holdt. Det startede det velkendte 6 mands orkester ”Kim Larsen Jam” d. 21 Juni 2003. Da jeg havde mange kontakter, startede det hele den dag på
Hvidovre Stadion. Og flere og flere jobs blev det til. Jan Nielsen var en meget stor årsag til vores succes forblev større efter han var med i ”stjerne for en aften” programmet, og sang uhæmmet voldsomt og fantastisk godt, sig til finalen med nummeret ” When a man loves a woman”
Jan stoppede, grundet sin egen karriere, og jeg stoppede grundet min solo karriere i ”Kim Larsen Jam” En tid som aldrig bliver glemt. Men ikke ensbetydende med at alt er slut. Niks. Vi er 5 mand i dag og med et yderst professionelt team…
Så mine damer og herre: ”Kim Larsen Jam” Tager i den grad klonede kegler, når vi toner frem på de danske rock scener. Husk vi er lidt bedre end de andre kopier.


Robbie Williams Jam - RW Jam
Den kæmpe popularitet Robbie Williams nyder i Danmark - et meget flot pladesalg en lang stribe af hits, og ”årets koncert” i Parken i juli 2003 - har glort Robbie Williams Jam mere aktuelt og populært end nogensinde – vel nok et af de største jambands i Danmark pt.!
Robbie Williams Jam startede i foråret 2001, og efter over 500 koncerter i Danmark, men bl.a. også Frankrig, Irak, Færøerne og Grønland – må man sandelig sige, at Robbie Williams Jam i dén grad har indfriet de store forventninger. Med en sanger som Ditlev, og med nedenstående musikere med på scenen, kan man næsten ikke få et bedre og mere rutineret band. Ikke alene synger Ditlev så der absolut ikke er noget at tage fejl af – men han har derudover også denne hér drengede, charmerende og selvironiske udstråling, som jo netop er så kendetegnende for Robbie Williams.
Robbie Williams Jam består af virkelig rutinerede drenge, der har spillet overalt - lige fra de store festivaler til alle landets klubber og spillesteder med bands som Nik og Jay, Kid Kreole & The Coconuts, Innocent Blood, Hotel Hunger, Rollo & King, Baal samt med en del af de populæreste jambands gennem tiden.
Robbie Williams Jam spiller naturligvis alle de store hits fra Robbie Williams' plader – fra Angels, Rock DJ og Feel til Tripping, Advertising Space til Love Light. Så er du til god iørefaldende pop/rock, og til et show, der i allerhøjeste grad hører til i toppen af danske jambands – så skal du bare opleve Robbie Williams Jam !!
Robbie Williams Jam er :
Ditlev Ulriksen : “Robbie Williams“
Thomas Andersson : Guitar & Vokal
Casper Poppe : Bas & Vokal
Kenni Andy : Trommer & Vokal
Kunstner
Navn/Firma*
E-mail*
Telefon*
Hvor fandt du os? 
Beskrivelse
Kontakt mig på
Telefon       E-mail