Carsten Eskelund

Carsten Eskelund er yderst kreativ, når han optræder. Siden sin debut i 2000 har han fået umådelig meget ud af sine medførte evner til at improvisere/konversere med publikum.

Jokes – improviseret som planlagte – leveres med en uovertruffen selvsikkerhed og charme, når Carsten Eskelund går på scenen. Carsten Eskelund har altid et stort arsenal af intelligente, usædvanlige og ikke mindst super grinagtige pointer med i sit velstrukturerede materiale. Det skal derfor understreges, at vil man undgå at blive en del af showet, skal man holde sig fra de forreste rækker.

Ved flere lejligheder har Carsten Eskelund brilleret i Stand-up.dk på TV2 Zulu, og han vakte stor begejstring som vært i showet ”Talegaver til Børn” i 2005. Carsten Eskelund deltog også i showet i 2006.

Carsten Eskelund er en mand med et sjældent tempo. Han har leveret jokes, satire og skæve replikker til bl.a. ”Parlamentet” på TV3 og Rune Klans ”Tar-tar” på TV2. Carsten Eskelund var med til at udvikle ”Zulu-Bingo” sammen med Geo og det var ham, der leverede det komiske overblik til Annette Heicks øresnegl i tv-programmet “Ushi Heiko”. Carsten Eskelunds forrygende tempo kunne også opleves i Comedy-programmet “Gustne Gensyn” med Jonatan Spang på TV Zulu.

Carsten Eskelund har været fast vært på Kulkafeens ”Stand-up Comedy Deluxe” i København og har bl.a. grundlagt et af verdens bedste quizshow ”Den Hvide Lektie” sammen med sin gode ven og kollega ”MC”. P3 gjorde quizzen til en radioquiz i 2006, og her fik Carsten Eskelund sin ilddåb som radiovært sammen med “MC”. På Radio 100 FM har Carsten Eskelund været “sommerhyrde” og desuden støvsuge-glad vært på radioshowet “Carsten og Kathrine” med værten Kathrine Milberg ved sin side.

Carsten Eskelund har også skrevet godnathistorien “Den lille Paul med papmachehunden”, der findes i bogen “Til Dig Fra Os”.
Kunstner
Navn/Firma*
E-mail*
Telefon*
Hvor fandt du os? 
Beskrivelse
Kontakt mig på
Telefon       E-mail