Elias Ehlers

Hvem skulle have gættet, at den, med hans egne ord ”helt usandsynlig almindelige og revisor-agtige” fyr ville rykke teltpælene op og drage til København for at lave stand-up? Det gjorde Elias Ehlers i 2005, da han flyttede fra Holstebro til København for at give humoren en på frakken. Det gjorde han med manér, og i dag kan han kalde sig vinder af DM i stand-up 2006.

Nu helliger Elias Ehlers stand-uppen al sin opmærksomhed og vil  bruge tiden til at udvikle sit materiale og optræde en masse.

Stand-up er for Elias Ehlers den rene vare og den ultimative udfordring. Elias’ humor er bygget op om det irrationelle, og han udsætter ting og oplevelser, der ikke normalt sammenstilles for nye skæve perspektiver. Det er underfundig, snedigt, frækt og kækt, og altid med udgangspunkt i hans’ egen verden.

Elias Ehlers fik øjnene op for stand-up, da han bl.a. så Anders Matthesens show ”Hvad snakker du om” og velgørenhedsshowet ”Talegaver til Børn – 10 års jubilæum”. Herefter var han solgt til genren.

I 2007 optræder Elias Ehlers på Comedy Zoo og han tager på tour til landets stand-up scener med showet ”Best of DM 06”, hvor Danmarks nye komikerstjerne vil give publikum stof til eftertanke, latterkramper og humor i rå mængder.
Kunstner
Navn/Firma*
E-mail*
Telefon*
Hvor fandt du os? 
Beskrivelse
Kontakt mig på
Telefon       E-mail