Geo

Geo er uden sammenligning den mest uforudsigelige komiker i branchen. Hans sceneshow er surrealistisk, originalt, absurd og til tider manisk. Geo formår at trække tæppet væk under selv det mest garvede stand-up publikum, der lige skal sikre sig, at Geo ikke har gang i et dødbringende epileptisk anfald – derefter overgiver de sig helt og aldeles til den fascinerende oplevelse.

I 2000 vandt Geo Danmarksmesterskabet i stand-up, og med sin optræden på den nu næsten legendariske teaterturné “Den Ægte Vare” slog den banebydende herre for alvor sit navn fast indenfor dansk comedy.

Siden har han givet talrige eksempler på sit alsidige talent. Blandt andet som tekstforfatter og medvirkende i div. programmer på DR2, TV2, TV3 og TV2 Zulu.

Hver lørdag kan Geo opleves på Ekstra Bladets bagside, hvor han gør sig som Danmarks mest besværlige kunde. Alle artiklerne er filmet med skjult kamera.

Geos stand-up show ”Geo's Garage” er udgivet på DVD. Geo udfolder sig ligeledes i DVD-udgivelserne “den Ægte Vare” og “Talegaver til Børn – 10 års jubilæum”.

I oktober/november 2006 var Geo rundt i 26 byer med sit anmelderroste one man showet  “Ego Geo” Materialet fra denne turné bliver udgivet på dvd senere i år.
Kunstner
Navn/Firma*
E-mail*
Telefon*
Hvor fandt du os? 
Beskrivelse
Kontakt mig på
Telefon       E-mail