Jacob Wilson

Jacob Wilson er en erfaren, alsidig og yderst sikker stand-up komiker. Han er en fast del af komikerstaben på Comedy Zoo og har med stor succes optrådt på samtlige af landets store comedy klubber. Herudover har Jacob Wilson medvirket på DVD’en ’Stand-up.dk sæson 4’ og i TV-programmer som ’Comedy Fight Club’ og ’Stand-up.dk’. 

Kendetegn: Jacob indtager altid scenen med stor energi og 100% engagement. Han leverer et meget direkte og kontant stand-up show, som forstærkes af hans charmerende udstråling og uhyre sikre levering. Jacob er ikke bange for at skyde på alt og alle, og stilen er hurtige jokes krydret imiterede stemmer og fysisk kropssprog.

Jacob Wilsons talent kommer ikke kun til udtryk på scenen. Hver lørdag fra 9-12 kan du opleve ham levere knivskarp comedy, bidende ironi og 100% god weekendstemning som vært på Radio 100FMs populære live comedy show, ’Lørdagskartellet’.

Bonus: Som stand-up komiker har Jacob haft sit eget one-man show på Comedy Zoo i december 2005 samt fungeret som konferencier, blandt andet på Skanderborg Festivalen. Jacob Wilson har arbejdet som comedy writer for ’Morgenhyrderne’ på Radio 100FM og er i øjeblikket tilknyttet redaktionen på radioprogrammet ’Farvel seng – jeg elsker dig’.

Kunstner
Navn/Firma*
E-mail*
Telefon*
Hvor fandt du os? 
Beskrivelse
Kontakt mig på
Telefon       E-mail