John og Aage

De to herrer bag John & Aage har i virkeligheden nogle helt andre navne - nemlig henholdsvis Morten Lorentzen og Povl Erik Carstensen. Deres dæknavne har de været kendt under siden 1986, hvor de sammen begyndte at lave underholdende indslag til den københavnske Kanal 2.

John og Aage's show udviklede sig hurtigt til en parodi på fjernsyn for unge, og under titlen "UNG-TV" sendte de frem til 1988 en række udsendelser, der var deres helt egen version af hvordan TV-mediet skal behandles. Samme år fik de mulighed for at udbrede deres humor til hele landet, da TV2 inviterede dem til at stå for et show, de kaldte "Kaptajn Clarke og Co.".

John & Aage har også lavet skjult kamera-filmen "Huller i suppen" (1989), der fik kultagtig status efter sin udbredelse på video. Filmen og videoudgivelsen af de gamle Kanal 2 sketches fik i 1992 TV3 til at gøre duoen til værter i programmet ”Helt Hysterisk”, der også bød på masser af skjult kamera-optagel-ser.

I 1991 optrådte John & Aage for første gang ”live” og til deres egen forbløffelse lod det sig faktisk gøre at overføre deres gale, men under-fundige komik til scenen. Så i 1992 lavede de showet "En aften med John og Aage" på Rialto Teateret (udgivet på video samme år). Showet var planlagt til at fortsætte i Odd Fellow palæet, der dog valgte at nedbrænde to dage før premieren og i stedet kom Saga til at lægge hus til de udsolgte shows.

I 1993 udgav John & Aage CD’en ”Danish Design” og tog på en lands-dækkende turné sammen med Casper Christensen. Siden har de to jævnligt optrådt for begejstrede fans af deres skæve og altid overraskende komik, mens de sideløbende forfølger deres respektive karrierer som henholdsvis instruktør/ skuespiller (Morten), og stand-up komiker/forfatter (Povl). I 2000 vakte deres tv-reklamer for Electric City således opsigt som nogle af årets sjoveste.

Senest er deres samlede video-værker udkommet på to dvd’er, som allerede er solgt i over 10.000 eksemplarer.

Med deres rablende morsomme, publikums-involverende show, som blandt andet inkluderer magi og musik på motorsav, er John & Aage en sikker succés til firmafester, som konferencierer, m.m.
Kunstner
Navn/Firma*
E-mail*
Telefon*
Hvor fandt du os? 
Beskrivelse
Kontakt mig på
Telefon       E-mail