Klaus Wunderhits
Klaus Wunderhits – Fest med Hest...
Orgelfænomenet og Fabulanten.
Dette talentfulde og helt igennem flinke menneske kan De engagere til Deres arrangement som lettere skæv underholdning, hvis De ønsker at gøre tingene blot en anelse anderledes.
Klaus Wunderhits diverterer med en lind strøm af tidens- og fortidens toner udsat for tempereret Hammond-orgel samt mere eller mindre plausible beretninger og anekdoter fra mesterens egen fortid som vidunderbarn og tysk schlagerstjerne.
Klaus Wunderhits kan sammen med sin trommeslager Herberg engageres som underholdende indslag ved enhver festlig lejlighed. Showet varer ca. 30 min. og kombinerer orgelmusik, stand-up og fællessang der fryder, fornøjer og aktiverer dine gæster!