Linda P

Linda P. blev nummer 2 ved DM I Stand-up 2004 og er en af de bedste danske (kvindelige) stand-up-komikere lige nu. Hendes tørre humor forenet med en uforlignelig timing gør, at man skal holde ørerne spidse, hvis man skal have det hele med. Linda P. kan for tiden opleves som Lonnie Starr i TV programmet ”Vild med Talent” på TV3+.

Året efter hendes fornemme comedy entre på Comedy ZOO, arbejdede hun på ”The Voice”, hvor hun lavede sketches til radioen. Siden hen har Linda været en efterspurgt kvinde inden for underholdningsbranchen. Efter radioen tog Linda springet over til tv, hvor Linda spillede Winnie og Karina i satireserien ”Piger på prøveløsladelse” på DR1 i 2006. Programmet blev senere hen flyttet over til DR2 under titlen ”Flemmings helte deluxe”. I 2007 var Linda P. af sted på to Telia Comedy Tours. Første gang var i februar sammen med Sebastian Dorset og Tobias Dybvad, og den anden omgang var i september, hvor hun var i selskab med Mick Øgendahl og Carsten Eskelund. Begge gange høstede hun lange bifald og gode anmeldelser i aviserne.

Linda P. har hun medvirket i satireprogrammet ”Wulffs Magasin” på DR2, hvor hendes rolle som ”Christel/Krystal” er et kæmpe hit hos seerne. Ligeledes har hun også medvirket i teaterforestillingen ”Biblen” på Nørrebro Teater i selskab med Rune Klan og Jonatan Spang.

Linda P. er lige nu højaktuel som værten Lonnie Starr, i comedy programmet "Vild med Talent", som bliver vist fredage på TV3+.

Kunstner
Navn/Firma*
E-mail*
Telefon*
Hvor fandt du os? 
Beskrivelse
Kontakt mig på
Telefon       E-mail