Line Baun Danielsen

"At være på - High Performance hver dag"

Hvordan sætter man sig selv op til at være på, performe og udstråle energi, når deadline trænger sig på eller nervøsiteten over at skulle stå overfor en større mængde?

De fleste mennesker skal dagligt performe på jobbet og i det private liv. Vi stiller krav til os selv, til de mennesker der omgiver os, til vores job og til rammerne omkring vores liv.

- Hvordan sætter man sig op til at præstere det bedste hver dag uden at falde om af stress?

- Findes der en på-knap… En metode, der gør det nemmere at præstere - selv på en dårlig dag?

- Hvordan styrer man sin nervøsitet og bruger den konstruktivt?

- Hvordan kan man blive bedre til at planlægge sig til high performance.

Med udgangspunkt i sin 18-år lange karriere i TV-branchen  (og 15 år som ishockeyspiller med 33 landskampe) videregiver Line Baun Danielsen sine personlige erfaringer med high performance i et stressfelt med hyppige deadlines, store TV-events,  følsomme TV-programmer, og kontant afregning med seermålinger og TV-anmeldere.

Foredraget tager også tilhørerne med bag kameraet helt op til deadline og beskriver f.eks., hvordan stemningen var 10 sekunder før deadline til dette årti’s største medie-begivenhed: Det kongelige bryllup; Operaåbningen og andre store medieevents.

Kunstner
Navn/Firma*
E-mail*
Telefon*
Hvor fandt du os? 
Beskrivelse
Kontakt mig på
Telefon       E-mail