Mads Christensen

Mads Christensen er forhenværende officer ved den Kongelige Livgarde, tidligere barchef på den københavnske blærerøvs-café Victor, tidligere moderedaktør på livsstilsmagasinet Euroman, tidligere stil-guide på TV2-programmet BAZAR og nu en efterspurgt entertainer og foredragsholder.

Mads Christensen har bl.a. skrevet bøgerne: ”Blærerøven vender tilbage”, ”Blærerøvens guide til moderne etiquette”, ”Den Store Blærerøv” & ”SEX – Hvor svært kan det være”.

Med udgangspunkt i ovennævnte bøger samt egne erfaringer fra seks år som Moderedaktør på magasinet Euroman, postulerer Mads Barner-Christensen, at vi i stigende grad opfatter og oplever hinanden baseret på de umiddelbare visuelle indtryk og, at man derfor er nødt til at anerkende vigtigheden af at kunne gøre et godt indtryk.

Mads Christensens foredrag handler om selviscenesættelse, evnen til at afkode omverdenens signaler samt forståelsen for, at de ting vi omgiver os med har stor betydning for såvel vores selvopfattelse som den måde hvorpå vores omverden ”læser” os.

Ved hjælp af sit alter ego, Den Store Blærerøv, gennemgår Mads Christensen de mekanismer der er afgørende for hvordan vi opfattes som personer og aktører i såvel den sociale kreds som i arbejdslivet.

Den Store Blærerøv er et morsomt bekendtskab hvor saglige og konkrete informationer behændigt mikses med tant og fjas.

Mads Christensen kan også bookes som konferencier!

Kunstner
Navn/Firma*
E-mail*
Telefon*
Hvor fandt du os? 
Beskrivelse
Kontakt mig på
Telefon       E-mail