Omar Marzouk
Omar Marzouk kan bookes til stand up på dansk og engelsk!
Omar Marzouk er blevet kaldt den halve egypter og den hele komiker, og begge dele er sandt. Hans etniske ophav har gjort ham til den første nydanske stand-upper - en rolle han indtager med stor selvironi og hårde humoristiske skudsmål – både mod danskere og mod indvandrere.
Med hans storslåede komik som værktøj formår Omar Marzouk at finde det morsomme i det svært tilgængelige. Et show med Omar Marzouk indeholder aldrig letkøbt komik eller hellige køer. Omar Marzouks familie har givet inspiration til meget af hans materiale, og emner som danske piger og vores forhold til alkohol og højtider har fået en tur i det ”marzouske” maskineri – altid leveret med rå humor, varme og medfølelse.
Omar Marzouk har igennem årene haft et tæt samarbejde med Jan Gintberg. I 2002 turnerede de Danmark tyndt med ”Op på fars Jihad”, ligesom Omar Marzouk også kunne også opleves i tv-programmet ”Gintberg - men nok om mig” og i "Gintberg - var det dét". Omar Marzouk var en femtedel af turnéen ”Fem på Flugt”, og han er i det hele taget en af landets flittigste komikere. Han står bag tv-programmerne “OPS – Oplysning til Perkerne om Samfundet”, “Omar skal giftes” og “Omars jul – en adventskalender” fra 2005. På TV3 indtog Omar Marzouk rollen som holdkaptajn i programmet “Det modsatte Køn”, og han medvirkede i velgørenhedsshowet “Talegaver til Børn” i 2006.
Omar Marzouk har ikke har berøringsangst, og det ses i Omars one man comedy show ”Krig, terror og andre sjove ting” og i tv-programmet Omar og ondskabens akse” fra 2005, hvor Omar Marzouk for alvor leger med fordomme på en måde, som afslører publikum – og Omar Marzouk selv.
I 2006 kunne Omar Marzouk sammen med Saseline opleves som vært på boligprogrammet “2.G. th”, hvor indvandrer og nydanskere får hjælp til boligindretningen.
Omar modtog i 2006 LOs kulturpris med begrundelsen: “Han er fræk, han er charmerende, og han er med til at nedbryde fordommene mellem etniske danskere og indvandrere”.