OneTwo

Det er nu over 20 år siden, at OneTwo dukkede op og nærmest redefinerede lyden af dansk pop- og rockmusik med deres første album. OneTwo solgte godt fra dag ét, og Cæcilie Norby og Nina Forsberg blev med ét de nye stemmer i dansk musik.

LP'en var spækket med hits, og sange som Billy Boy, Midt I En Drøm, Hvornår? og Smukke Anna brændte sig fast i befolkningen, som i den grad tog det unge band til sig. Med stor inspiration fra den amerikanske westcoast-rock var Søren Bentzens musik medrivende og melodisk, men med til OneTwo’s store succes hørte også gruppens koncerter: Scenen var i den grad deres hjemmebane, for det lå musikerne så meget på sinde, at hver eneste koncert skulle være en fest. Det var et sprog, som var til at forstå for publikum, som troligt vendte tilbage, hver gang OneTwo var i nabolaget.

Cæcilie, Nina og Søren kunne sælge billetter som få, men de havde også et af den tids bedste bands bag sig, og efter tre turneer i Danmark havde OneTwo solgt i langt over 100.000 eksemplarer af deres debut-LP. Danmark havde dermed fået en værdig arvtager til Sneakers, som indtil da havde været landets populæreste liveband i en årrække.

Lige inden 1980’erne blev til 1990’erne, udkom One Two’s anden LP, Hvide Løgne, som med hits som bl.a. Den Bedste Tid, Jeg Ka’ Gi’ Hva’ Du Vil Ha’ og titelsangen blev en endnu større succes end debuten. Med omkring 140.000 solgte eksemplarer cementerede albummet OneTwo’s status som periodens populæreste danske poprockband.

I 1993 prøvede OneTwo kræfter med det engelske sprog på gruppens tredje album, Getting Better, og selv om det danske publikum foretrak at høre gruppen på modersmålet, fik OneTwo hits med sange som Last Day, The Wind Whispers You og titelsangen, og albummet fandt vej til mere end 40.000 danske hjem.

Nu er der endelig mulighed for at genopleve det bedste af det bedste fra sen-80'ernes største danske band.

Der er derfor noget til nostalgikere, for musikken lever stadig den dag i dag, hvor den kan få sparket selv den kedeligste fest i gang.

Kunstner
Navn/Firma*
E-mail*
Telefon*
Hvor fandt du os? 
Beskrivelse
Kontakt mig på
Telefon       E-mail