Søs Fenger er kendt og elsket af de fleste danskere gennem flere generationer. Startede sin karriere som popidol i News og har siden som solist bevæget sig rundt i mange genrer – pop, rock, jazz, viser, disco - og det både på dansk, svensk og engelsk; På én gang har Søs Fenger således på forunderlig vis formået at forvalte både sine musikalske interesser og sit store talent og holdt fast i den svære kunst, at have sig selv og publikum med hele vejen.
Derfor har vi i dag så forskellige - men alle blivende sange - som; Holder Øje Med Dig, Inderst Inde, Du Er, Elsker Dig, Vinterdage, Kun Et Kys Herfra, Tivoli i Regnvejr, Koldt Udenfor, En Gammel Flamme, og Beverly Way. Sange, som forener sødme og styrke, der samtidig forklarer, hvorfor Søs Fenger er blevet rollemodel for mange piger - og tillige drengenes darling, i flere generationer.
Søs Fenger har formået at holde en troværdig profil og berettigelse som en af de få kvinder, der siden 80’erne stadig har sin plads på den danske musikscene som respekteret sangerinde.
Både når hun er eksperimenterende og hun bevæger sig i poppens lettere verden er det med høj kunstnerisk værdi og hendes højstatus er bevaret blandt det unge såvel som ældre publikum.
Dette er vel også en af grundene til hun blev ”årets sangerinde” ved DMA 2003. Som sangerinde med en kendisgrad på 95% i DK og en stor karismatisk scenepersonlighed rummer Søs Fenger fortsat en betydelig, bred og aktuel folkelig appeal.
Søs Fenger kan bookes som gæstesolist med bl.a. Annika Askmans Orkester og Good-Vibes.