Swing Slingers

”If you ain’t got the swing, you ain’t got a thing” lyder det fra det 11 mands store swing orkester, Swing Slingers. Med et hæsblæsende og energisk show leverer orkestret rå og uforfalsket neoswing musik tilsat en god gang rock-abilly, jive og jump. Publikum inviteres til en swing om med saft og kraft, for Swing Slingers kan med garanti få danseskoene ud på gulvet.

I de senere år er swing musikken fra 30’erne og 40’erne atter blevet trend. Fra USA og England har swing feberen bredt sig til Europa og Skandinavien, nye swing klubber er skudt op og swing dansen, jitterbug, jive og lindy hop, er ved at få tag i ungdommen. Swingpjatterne er tilbage dresset op i strutskørter og zoot suits og klar til at indtage dansegulvet.

Med sofistikerede arrangementer, hæsblæsende riffs, fræsende rockguitar og iørefaldende vokal serverer Swing Slingerset fantastisk repertoire bestående af klassikere som Louis Primas ”Jump, Jive an’ Wail”, Louis Jordans ”Caldonia”, Glenn Millers ”In The Mood”, Cab ”Heidiideidiideidiihoo” Calloways ”Minnie the Moocher” og frem til de moderne swinghits ”Nosey Joe” (Brian Setzer), ”Mambo Swing” (Big Bad Voodoo Daddy), ”Zoot Suit Riot” (Cherry Poppin’ Daddies) og ”Walk between the Raindrops” (Ray Gelato Giants).

Iført swing suits og two-tone sko leverer Swing Slingers et dynamisk show, der er en fryd for øjet og fornøjeligt at lytte til - eventuelt med en dry martini eller en whisky ”Straight Up” i hånden.

Swing Slingers kombinerer gammel lyd ,stil og mode tilsat moderne og rå energi.

Kunstner
Navn/Firma*
E-mail*
Telefon*
Hvor fandt du os? 
Beskrivelse
Kontakt mig på
Telefon       E-mail