Der er plads til hele følelsesregistret i UROs melankolske musikunivers
“De siger, en sommerfugl falder ned, når der kommer regn. Det kan jeg relatere til, for den minder om mig…”
På bare få år har den talentfulde sanger URO markeret sig tydeligt i det danske musiklandskab. Blandt sommerfugle-metaforer og blomstrende selverkendelse udfolder URO sit indre følelsesliv fuldstændig uden filter. Han er en historiefortæller uden lige, og selvom fortællingerne både handler om usikkerhed, hjertesorg og opvækst, er det ærligheden i hans produktioner, der går igen.
“Jeg så klar til at gi’ slip nu. Men føler livet har en faldskærm…”
Siden Jeppe Kops Kronback begyndte at udgive musik i 2020, har Danmark fået et indblik i svære følelser og intime øjeblikke formidlet på blideste vis. På trods af en hård fortid, som rimer på kriminalitet, vold og stofmisbrug, er UROs musik en genvej direkte ind i hans dybeste tanker.
“Jeg vil bare være sød, men jeg synes, det’ svært. Jeg vil bare dans’, men føler mig klodset…”
Der bliver ikke lagt fingre i mellem, når URO deler ud af oplevelser fra sit eget liv. Han viser gang på gang, at det er okay at være sårbar og tvivle på sig selv – for det gør vi alle sammen af og til. Når beatet pumper og orgelet spiller, bliver popmusikken indrammet i præcis den ømhed, den behøver, for at paraderne bliver sænket, og følelserne får frit spil. Book ham her for at høre ærlige popnumre som “Føles Godt”, “Godthåbsvej” og “Når Jeg Blir’ Til Jord”.
Book URO hos XE
Book URO ved Xclusive Entertainment på tlf. +45 7021 7025 eller ved at sende en forespørgsel her på siden. Har du spørgsmål til booking eller pris, skal du være mere end velkommen til at kontakte os. Oplev det fantastiske band før alle andre – vi hjælper dig til en veludført oplevelse.
Forespørg her