De Phede

DePhede


Den legendariske, velsmurte og små excentriske duo De Phede indtager igen scenen.
 
Duoen består af
 
Tygge (Master Jakob) – på mund-delerium og guitar
Tønde (Sir Otto) – gallop-gebis og guitar
 
- samt et hav af rekvisitter som f.eks. Islandske sweatere, en kazoo, en beautyboks samt naturligvis en jødeharpe (rød).
 
Det musikalske univers er ikke større end handskerummet på en let brugt folkevogn (boble), men til gengæld er de humoristiske dybder høje:
 
2 halvgamle, fallerede rockskodder fra orkestret Clazz med hang til fadøl tæver to sagesløse guitarer, mens et henført (beruset) publikum bræger vort hjemlands vemodige sange, og klapper på 1 og 3.
 
Med andre ord: En aften fyldt med spas og gas fra forsangerne fra Trouble Cats og Clazz, med flødepop skåret i mælkesnitter (nede i den bedste skuffe).
En aften med glade oplevelser på gode venners skød.
Kom glad i egen buks.
 
I 2003 var De Phede værter for en lang række roadshows der blev afholdt i forbindelse med programmet ”Stjerne for en Aften”, hvor De Phede sang og spillede med bl.a. Gudrun Jacobsen, Tarek og Jacob Andersen. Derudover varmede De Phede op i både TV byen og har med stor flid virket som konferenciers til store shows, der har krævet lidt tyngde.

Duoen er et biprodukt af orkestret CLAZZ, der har spillet med uovertruffen succes over det meste af verden i de sidste 154 år.

Kunstner
Navn/Firma*
E-mail*
Telefon*
Hvor fandt du os? 
Beskrivelse
Kontakt mig på
Telefon       E-mail