Clement kjersgaard

Clement Behrendt Kjersgaard
TV-vært, kommentator og grundlægger af det storpolitiske nyhedsmagasin RÆSON.

På 3 år har Clement Kjersgaard stået i spidsen for 4 store tv-satsninger på DR2. Først med det banebrydende religionsprogram "Tal Med Gud" (2004), der samlede repræsentanter for verdensreligionerne til at svare på seernes spørgsmål i en direkte, ugentlig udsendelse. Seerne fik svar på alt fra "Kan Gud høre mig?" til "Hvad er en sjæl?" - og programmet indbragte DR en TV-Pris. I september 2005 havde DR2 premiere på talkshowet "Clement Direkte", hvor værten i 31 udsendelser mødte ugens hovedpersoner. Talkshowet, der blev sendt direkte Fredag aften foran et levende publikum, skulle med redaktionschefens ord "ud over høflighedsbarrieren" - og det kom den: her blev der sat nye standarder for hvad værten måtte spørge gæsterne om, og ikke mindst: hvad gæsterne måtte svare. På 40 minutter interviewede værten som regel ikke færre fire gæster - fra politikere til popstjerner - og leverede i øvrigt sin udlægning af ugens begivenheder, altid forfattet fra ende til anden af ham selv. Programmet blev en massiv seersucces, og indtog bl.a. Tivolis Koncertsal i en 90-minutter lang gallaudgave.

I oktober 2006 lancerede DR2 det hårdtslående interviewprogram "Clement Kontra", hvor landets mest markante meningsdannere og magthavere gav deres bud på tidens største politiske spørgsmål. Blandt gæsterne: Naser Khader, Per Stig Møller, Ralf Pittelkow, Herbert Pundik, Helle Thorning-Schmidt - og i en særlig udgave: den svenske atomvåbeninspektør Hans Blix. Serien blev 2. december afløst af "Chefredaktørernes Klub", hvor Clement Kjersgaard hver lørdag aften inviterer 4 chefredaktører - nuværende som forhenværende - til at nominere ugens største danske og internationale nyhed. For DR2 har Clement Kjersgaard bl.a. også interviewet Desmond Tutu og været sommervært på flagskibet "Deadline".

Clements Kjersgaard mediekarriere begyndte i øvrigt i 1987, da han startede Århus Børneradio. I 1992 blev han optaget i den allerførste årgang på det nye internationale United World College i Hong Kong, hvorfra han i 1994 blev den første dansker som tog eksamen. Samme år begyndte han at studere filosofi, politik og økonomi på Universitetet i Oxford og blev BA i 1997. Han vendte tilbage til Danmark og blev i 2002 BA i Statskundskab fra Københavns Universitet, hvor han i øvrigt i to år som instruktor underviste førsteårsstuderende i den politiske filosofis historie fra Platon til Martin Luther King.
I 2002 startede han det storpolitiske Nyhedsmagasin RÆSON. Magasinet baserer sig på et enestående panel af politikere, eksperter og kommentatorer - og har foruden websitet produceret radio, avisartikler (til Politiken, Information og Berlingske Tidende) samt bøger: Irakantologien "USA | Europa - fjender i fællesskab?" (2003) og "Bushs Amerika" (2005). I 2007 lanceres magasinet i en trykt udgave.

Siden 2002 har Clement Kjersgaard skrevet kommentarer og analyser i bl.a. Politiken, Berlingske Tidende og Information. Som ordstyrer og konferencier har han arbejdet for bl.a. Dansk Industri, DJØF, LO, KL, New Media Days, Erhvervs- og Økonomiministeriet, Integrationsministeriet, Undervisningsministeriet og Det Kriminalpræventive Råd.

I 2006 blev han - som 30-årig - optaget i Kraks Blå Bog.

Foredrag om bl.a.:
- Den politiske scene og partisystemet i 2020
- Innovation og ledelse
- Verden siden 11. september
- Danmark mellem USA og Europa
- Religionens rolle i dagens Danmark
- Den danske medieverden i internationalt perspektiv

Clement Kjersgaard kan bookes som konferenciers eller foredragsholder.
Kunstner
Navn/Firma*
E-mail*
Telefon*
Hvor fandt du os? 
Beskrivelse
Kontakt mig på
Telefon       E-mail