Lasse Rimmer Kontakt
Book Lasse Rimmer Her
Lasse Rimmer har prøvet det meste. Karrieren startede på stand up-scenen, og han har i sin tid som komiker prøvet kræfter med alt fra one-man shows som ”Nævenyttig”, ”Komiker” og ”Selvtilfreds” til Casper og Mandrilaftalen, Stand-up.dk og Live fra Bremen. Karrieren begyndte godt nok inden for stand up, men den har ført ham langt videre, og han har derudover været skuespiller i filmen ”Fri os fra det onde” og fungeret som radiostemme i Morgenhyrderne på Radio 100FM. I dag er Lasse Rimmer en af de mest alsidige tv-værter og komikere i Danmark.
Lasse Rimmer er uden tvivl et af de hurtigste og skarpeste hoveder inden for dansk stand up, og han er en vanvittigt underholdende komiker.
Observationens mester med en knivskarp hjerne
Lasse Rimmer har en IQ ud over det sædvanelige. Hans viden spænder bredt om alt mellem himmel og jord, og han kan derfor også finde på at tale om hvad som helst. Hans intelligente væsen er en af hans markante forcer, og han evner som ganske få at formidle emner af stor kompleksitet, så man ikke blot forstår dem, men også griner af dem. Lasse er observationens mester og hans iagttagelsesevne sammen den knivskarpe hjerne gør hans materiale genkendeligt, vedkommende og vanvittigt morsomt.
Hans materiale træner både hjerneceller og mavemuskler, og anmeldere har da også beskrevet ham som ”bedre og skarpere end de fleste kolleger”, ”helt ustyrligt morsom” med ”unik timing” og materiale i en ”mesterlig klasse” og ”imponerende sikker i sin ordbehandling”.
En improvisationens mester
Lasse afkoder lynhurtigt den situation, han optræder i og det publikum, han står over for og bruger den viden som udgangspunkt for sine jokes. Han er nemlig en improvisationens mester. Det gør ham også til et sikkert valg til dit arrangement, hvor han kan bookes som både stand up-komiker og konferencier.
Foto: Camilla Lundbye
Book Lasse Rimmer
Book Lasse Rimmer direkte ved Xclusive Entertainment. Vi sætter en ære i at tilbyde professionel og meningsfuld rådgivning. Vi har mere end 25 års erfaring i at sammensætte fantastiske arrangementer, og vi samarbejder med uovertrufne kunstnere, der kan løfte dit arrangement til et nyt niveau. Vi guider dig gerne hele vejen fra de indledende tanker og idéer hele vejen til afholdelse af arrangementet.
Mere om Lasse Rimmer
Lasse Rimmer debuterede som standupkomiker 15. juni 1993 på Café Din’s i København. Han deltog i DM i Stand-Up samme sted i oktober samme år. Han kvalificerede sig til finalen uden dog at blive placeret i top tre. Han medvirkede for første gang i Talegaver til Børn i 1994. I 2002 var han vært på samme show i jubilæumsårene 2002 med Lars Hjortshøj, og i 2007 med Carsten Bang..
I februar til april 2003 var Lasse Rimmer og Mikael Wulff initiativtager til standupshowet Fem på flugt en landsdækkende turné afrundet af en række optrædender i Cirkusbygningen i København. Ud over Wulff og Rimmer medvirkede Carsten Bang, Omar Marzouk og Sebastian Dorset. Sidstnævnte som showets vært. Rimmer blev to gange afløst af Thomas Wivel. En dvd-udgivelse af Fem På Flugt solgte senere guld.
Anmelderrost comedy
I 2014 havde Lasse Rimmer premiere på sit comedyshow ”Selvtilfreds”, der fik store roser af landets anmeldere. Det samme var tilfældet ved hans one-man show fra 2012: “KOMIKER”. Blandt andet Nordjyske Stiftstidende gav fem stjerner og supplerede med “Hylende morsomt”. Fyens Stiftstidende skrev “Formidabel timing, lysende begavelse. Fabelagtigt”. Herning Folkeblad fandt det “Så sjovt, at det indimellem trak tårer i øjenkrogene”.
Utallige TV-succeser
Lasse Rimmer er desuden kendt fra diverse TV-successer. Han har bl.a. startet sin karriere som en af de faste besætningsmedlemmer i Casper Christensens ”Mandrilaftalen”. Her udødeliggjorde han figurer som Wesley Snipes og Svenne O’Lotta. Inden for de senere år har Lasse brilleret som veloplagt morgenhyrde på Radio 100 FM. Også som vært på TV2’s ”Er du rigtig klog?”. Den sjove nyhedsoplæser i TV2s “Live fra Bremen” samt som vært i TV-talkshowet “Den Blinde Vinkel”. Lasse Rimmer har også kunnet opleves som den ene hovedrolle, Johannes, i Ole Bornedals spændingsfilm “Fri os fra det onde”.
En mand med mange projekter
Du kender ham sikkert som den underholdende holdkaptajn på TV2’s ugentlige fredagsprogram ”Klipfiskerne". Uge efter uge har han gættet videoklip med sine holdkammerater. Senest har han også sat projektet ”Lytbare Podcasts” i gang. Han har også turneret med sit show ”KÆPHESTE” i 2016. Lasse Rimmers tidligere shows er nemlig alle blevet taget aldeles godt imod, mens hans kvikke observationer blev rost.
Pris for booking af Lasse Rimmer
Hva’ koster det? Som jyder forstår, og respekterer vi spørgsmålet helt og aldeles, og vi ville ønske, vi kunne stikke dig en skarp pris her og nu. Det kan vi bare ikke, fordi prisen er afhængig af rigtig mange ting. Hvor, hvornår, hvem, hvor længe osv. Hvis du sender os en forespørgsel, så kvitterer vi med et godt tilbud lynhurtigt.
Lyt til Lasse Rimmer
Forespørg på Lasse Rimmer
Send en uforpligtende forespørgsel på Lasse Rimmer og få et hurtigt svar på pris og muligheder.