Sofie Ottosen og Thomas Peter Koppel
Danmarks ny operette par!
Således er sopranen Sofie Ottosen og tenoren Thomas Peter Koppel blevet betegnet i dagspressen. Siden deres operettedebut i Flagermusen ved genåbningen af Det Ny Teater i 1994 har de optrådt sammen som operette par. Programmet består af velkendte operette- og Wienermelodier blandet med mindre kendte perler fra det omfangsrige repertoire.
Pressen skrev:
To supertalenter… Udover en flot solistisk udstråling kunne de spille komedie, hvilket i sig selv er med til at gøre oplevelsen medrivende. (Næstved Tidende)
-At få dette fremragende sanger par og en så eminent pianistinde til slotskoncerterne var virkelig en ide, der kunne fylde salen til sidste plads... De formede de enkelte numre særdeles smukt, brugende deres stemmer i en helt usædvanlig vidtspændende dynamik og herligt vekselspil. Og klaveret levede i den grad med i begivenhederne, at sammensmeltningen var musikalsk fuldkommen. Det var ganske fortryllende.. Løftet op i dette klare musikalske plan, serveret så let og charmerende, ubesværet, bliver disse temaer fornyet, smukkere end man husker dem og får karakter af stor kunst. (Fyns Amts Avis)
-...oplevede supersangerne Sofie Ottosen og Thomas Peter Koppel som med charmerende optræden og professionel skønsang smittede orkestret med rigtig champagneboblende stemning. ..og de små nakkehår rejste sig af fryd, da solisterne sang med en sådan inderlighed og appel, at man fik tårer i øjnene. (Vejle Amts Folkeblad)
-Et ekslusivt og anderledes indslag ved festen!