Thomas Skov Kontakt
Book Thomas Skov som konferencier - professionel og charmerende
Thomas Skov er kendt for sin skæve og udspekuleret tilgang til de temaer, han beskæftiger sig med. Han er mulig at booke med tre forskellige foredrag: ”Høflighed på 100 dage”, ”Jeg er mobilafhængig”, ”Forskellen på mænd og kvinder”. Nedenfor kan du læse mere om hvert enkelt foredrag og hvad det omhandler.
Høflighed på 100 dage
Thomas Skov satte sig for at gøre danskerne høflige på 100 dage, og selvom programmet for længst er overstået, er missionen stadig fortsat, hvor han mener, at mange af os formentlig godt kan stramme lidt op på høfligheden. Foredraget tager udgangspunkt i de yngre dage, hvor Skov som tilflytter til København fik noget af en uhøflig velkomsthilsen med på vejen af en flaskedreng fra Netto. Det er ikke sikkert, at foredraget gør alle danskere høflige, men det giver dig lidt at tænke over.
Jeg er mobilafhængig
I sommeren 2017 gik Thomas Skov på afvænning fra sin smartphone, da han var blevet mere og mere afhængig af sin telefon og ubevidst sad og scrollede på telefonen på vej hjem fra Fyn blev et wake-up call. Skov deler ud af sine gode råd og gør op med, hvad telefonen betyder for vores liv – og hvad den gør ved os som individer – og ikke mindst, hvordan vi opfører os på telefonerne.
Publikum spiller en aktiv rolle, når I deler erfaringer og stiller spørgsmål vha. Telefonerne, så HUSK telefonerne til foredraget.
Forskellen på mænd og kvinder
Forskellen på mænd og kvinder er… noget, vi alle har prøvet at løse i årevis. Er der overhovedet en forskel? Og må der egentlig være forskel, når ligestilling er et brandvarmt emne i både medierne og vores hverdagsliv.
Thomas Skov har i foredraget samlet en række forskelligheder mellem ham og hustruen, Emilie og lavet en grov generalisering. Her fortæller han, hvordan han har lært at leve med sin hustru, og hvordan det dagligt går op for ham, hvor forskellige mænd og kvinder i virkeligheden er.
Om I vælger at gøre brug af Thomas Skov som foredragsholder eller konferencier, så er I garanteret god og nuanceret underholdning, grin og minder, som i vil huske mange år frem.
Book Thomas Skov
Book Thomas Skov direkte ved Xclusive Entertainment. Vi sætter en ære i at tilbyde professionel og meningsfuld rådgivning. Vi har mere end 25 års erfaring i at sammensætte fantastiske arrangementer, og vi samarbejder med uovertrufne kunstnere, der kan løfte dit arrangement til et nyt niveau. Vi guider dig gerne hele vejen fra de indledende tanker og idéer hele vejen til afholdelse af arrangementet.
Mere om Thomas Skov
Thomas Skov er født i 1986 i Søndre Felding i Vestjylland. Han har i en årrække været kendt under navnet ”Praktikanten”, da dette netop var hans rolle både ved hans debut på P3-programmet ”De Sorte Spejdere” i 2008 samt efterfølgende i ”Det Nye Talkshow” i 2009. Det var ved denne lejlighed, at Thomas for alvor fik slået sit navn fast og i de næste par år kunne man opleve ham som deltager på adskillige reality-programmer, bl.a. ”4 stjerners middag” på Kanal 5 samt ”Zulu Djævleræs” og ”Vild med Comedy” på TV2 Zulu.
"Ikke Okay"
I 2016 var Thomas Skov desuden aktuel med ”Ikke Okay”, som er en DR1-programserie, hvor han sammen med Hella Joof diskuterede moderne etikettekultur. Senest har Thomas Skov været vært på ”Gaffaprisen 2017”, der hylder kunstnerne på den danske musikscene.
Pris for booking af Thomas Skov
Hva’ koster det? Som jyder forstår, og respekterer vi spørgsmålet helt og aldeles, og vi ville ønske, vi kunne stikke dig en skarp pris her og nu. Det kan vi bare ikke, fordi prisen er afhængig af rigtig mange ting. Hvor, hvornår, hvem, hvor længe osv. Hvis du sender os en forespørgsel, så kvitterer vi med et godt tilbud lynhurtigt.
Forespørg på Thomas Skov
Send en uforpligtende forespørgsel på Thomas Skov og få et hurtigt svar på pris og muligheder.