kom med bag dj pulten
Musik | 6 minutters læsning

Kom med bag DJ-pulten: “Det er ligesom et skakspil” 

Du har helt sikkert lagt mærke til dem før. Omme bag pulten står hjernen bag aftenens fest, som udvælger hver enkelt sang, genre og rækkefølgen på dem med nøje overvejelser. Et forkert træk kan koste dyrt. Hør to af Danmarks største DJ’s fortælle om, hvad det egentlig kræver at blive god, og hvordan gamet har ændret sig de seneste årtier.

Af Olivia Rørne

 

Claus husker det tydeligt. Hver uge ligger den farvestrålende forside med de iøjnefaldende overskrifter og alverdens kendisansigter dér foran ham. Det glinsende ungdomsmagasin er tysk og har titlen “BRAVO” skrevet hen over forsiden med versaler. Det er ikke fordi, han er særlig skarp til tysk, og det interesserer ham faktisk heller ikke, hvad der står i bladet. Men alligevel glæder han sig uge efter uge til, at det kommer. For bladrer han om på magasinets bagerste sider finder han en oversigt over alle hitlisterne. Side op og side ned med de største numre fra hele verden. “Pass the Dutchie”, “Don’t Stop Believin’”, “Eye of the Tiger.” Han sluger siderne, hit for hit. 

Det er 1980’erne, så DJ og booker Claus Green kan ikke bare skæve til Spotify’s Dancechart 50-liste, når han skal holde sig opdateret på den nyeste musik. Han går i stedet på jagt i alle de musikblade, han kan komme i nærheden af – også de tyske. For når han har pulten foran sig og et afventende publikum omkring, skal han lave alle de rigtige træk. 

“Når man står der, gælder det bare om at levere hver gang,” siger han. 

Siden musikmagasinerne lå stablet på Claus’ gulv i start 80’erne, har meget ændret sig i DJ-branchen. Men én ting er stadig det samme, hvis man spørger de erfarne discjockeys: en kvalificeret DJ kan gøre forskellen på en god og en dårlig fest.

En anden tid 

Men hvordan er man så en god DJ? Det er der flere komponenter, der er med til at afgøre. Først og fremmest handler det, ligesom for enhver god skakspiller, om erfaringen.

Det er nu mange år siden, 57-årige Claus kastede sin kærlighed over at spinne plader. Det hele startede, da en ældre DJ spillede i den lokale ungdomsklub i Hadsten, og en 13-årig Claus ikke kunne dy sig: 

“Man kan jo snakke smag, men jeg synes i hvert fald, han spillede mega ringe. Så jeg spurgte, om jeg ikke måtte spille – bare en time. Efter jeg havde spillet hele aftenen, spurgte lederne, om det var noget, jeg havde lyst til at fortsætte med.”  

Et årti senere i en anden ungdomsklub små 30 kilometer syd for Hadsten, starter en lignende historie. Da den nu 47-årige DJ og producer Mikkel Wendelboe begyndte at scratche lidt på noget DJ-udstyr i Åbyhøj, faldt han pladask. Også selvom det ikke var særlig almindeligt i hans omgangskreds at være DJ. 

“Det var meget mere specielt dengang. I dag føler jeg jo, at alle er DJ’s, men det er fordi, det krævede lidt mere dengang. For 30 år siden kostede en plade jo 130 kroner,” siger han. 

Spotify-generationen 

Selvom erfaringen kan få dig langt, er de garvede pladevendere enige om, at det ikke er alt, det kræver. Det fælles grundlag for karrierevejen hos både Mikkel Wendelboe og Claus Green er den store passion for musikken. Fordi deres hjerter har altid banket for den, var de villige til at bruge alle deres surt optjente lommepenge på de nyeste plader – og musikmagasiner.

“Det er meget nemmere at gå i gang i dag; købe noget musik og hente det ned på et USB-stik, ikke? Det krævede lidt mere nørderi dengang, vil jeg tro. Det krævede mere at komme ind i musikken og lære den at kende,” siger Mikkel.

DJ-billedet har ændret sig i dag. Det er blevet et mangfoldigt landskab, hvor stort set alle kan melde sig på banen, forklarer Mikkel. Det synes Claus også er positivt i sig selv, men det kræver stadig et falkeblik for at blive god. 

“Der er mange, der lever den drøm der. Men du skal stadig finde balancen mellem at spille de rigtige plader, på de rigtige steder, på de rigtige tidspunkter,” siger Claus. 

Skakmat 

Og det er ikke en balance, man bare lige finder. Det handler nemlig om en tredje vigtig komponent. Det gælder om at være opmærksom og at aflæse rummet. Man kalder det at spille med øjnene, og det er langt fra alle i faget, som besidder den evne, mener Claus: 

“Mange unge tror bare, at man bare skal ud og spille nogle plader, og så stå og kigge ned i pulten. De er pisseligeglade med, om folk danser eller ej, for de får deres penge alligevel. Dem er der rigtig mange af.”   

At kunne læse sit publikum ligger helt instinktivt i både Claus og Mikkel. Som DJ’s spiller de ikke bare på deres plader, de spiller med øjnene. Og tænker altid fem træk frem. 

“Jeg står hele tiden og læser, hvad skal vi i retning af. Okay, de ældre skal snart hjem, så jeg skal lige nå at spille lidt for dem, og der er en flok unge, som har efterspurgt et klubnummer, hvornår passer det ind,” siger Mikkel. 

Man skal hele tiden være på forkant og se frem i tiden – hvad sker der, hvis det her nummer kommer på? Skal jeg hellere gemme 70’er-hittet lidt endnu?   

“Folk har et kæmpe behov for at hygge sig og slå sig løs, danse og synge. Det er et urinstinkt, der ligger dybt i os. Derfor er DJ’en vigtig, fordi de kan være forskellen på en god og dårlig fest,” siger Mikkel.  

Selvom det i dag er nemt at finde et billigere alternativ eller selv agere DJ med sin hjemmebryggede playliste, så kan den gode DJ altså være den, der fører festen tværs over brættet, lige ind foran kongen for at sige: skakmat. 

Book en DJ hos XE

Book en DJ ved Xclusive Entertainment på tlf. +45 7021 7025 eller ved at sende en forespørgsel her på siden. Har du spørgsmål til booking eller pris, skal du være mere end velkommen til at kontakte os. Oplev den fantastiske kunstner før alle andre – vi hjælper dig til en veludført oplevelse.

Forespørg her

Music moves people

Når musikken spiller bedst, kan festen mærkes i hele kroppen. Vi begejstres, berøres og fortaber os i stemninger og fællesskab. Musik er følelsernes sprog, dét alle forstår. Music moves people. 

Vi er festens matchmakers. Vi skal ramme dit publikum med den underholdning, der skaber den fest alle husker og taler om. Det har vi gjort i 25 år, og vi gør det bedre i dag end i går. 

Arrangementet var intet mindre end fantastisk! Tusind tak for din indsats – ret imponeret over, at det rent faktisk lykkedes os at komme i mål.

Amalie Hallahan / Lundsgaard & Partnere

Xclusive var den helt rigtige samarbejdspartner til at hjælpe os med vores KÆMPE firmafest, med nogle af landets mest populære kunstnere.

Thomas Sørensen / Esmark Feriehusudlejning

Xclusive Entertainment er vores faste musik og underholdningsleverandør, og det er ikke uden grund. De giver ro og overblik i hele processen.

Sara Lindberg / Kommunernes Landsforening

Servicen fra Xclusive Entertainment kan der ikke sættes en finger på. Dejligt at det bare kører, når man som arrangør har mange bolde i luften.

Marianne / Ørsted

Advokatsamfundet kan varmt anbefale Xclusive Entertainment, når der skal planlægges en fest med det bedste af det bedste.

Lisbeth Willaume-Jantzen / Advokatsamfundet

Niels er altid forstående & fleksibel, og det er med til at skabe den langvarige relation vi har med Xclusive Entertainment.

Henrik Fleron / DSV

Alt virker altid 200% – Niels og Xclusive er super professionelle, det er derfor vi altid vælger Xclusive.

Erik Rasmussen / Adm. Dir. / Via Biler

Tak for at Du var med til at gøre vores sølvbryllup til noget helt særligt. Vi havde en forrygende aften – Det var til et 12 tal.

Eliane Wexøe-Mikkelsen og Brian Mikkelsen /

Vi føler os altid 100% trygge over at vi som kunde, bare kan læne os tilbage og nyde aftenen.

Camilla Dyhring Müller / A-apoteket

Kundeoplevelser

Forrygende firmafester

To gange om året udsender vi vores inspirationsguide til forrygende firmafester. I januar sætter vi fokus på sommerfesten og i juli på julefrokosten. Sidder du med ansvaret for at planlægge firmafesten, synes vi du skal tilmelde dig - just saying!